Albue2018-11-01T16:06:11+00:00

Albue

Albuen er et ret specielt led, fordi albuen egentlig ikke er ét led, men i alt tre sammensatte led inde i leddet. Det er sat sammen af både overarmsknogle (humerus), spoleben (radius) og albueben (ulna), som hver især skaber led med hinanden.

Det gør, at når man bevæger albuen, er det en sammensat bevægelse skabt af flere led. Derfor kan albuen ikke umiddelbart sammenlignes med knæleddet.  Desuden er der også sjældent vægtpåvirkning på leddet, og derfor ser man heller ikke den samme type skader.

Begge kan dog, som næsten alle andre ægte led i kroppen, rammes af ledbåndsskader, som typisk opstår i kontaktidræt. I albuen er der dog en tendens til nervekompresssionsskader som man ikke ser i andre led, fordi nerverne i albuen ligger yderligt, hvilket de fleste også har bemærket, når man har fået et ”albue-stød”.

Albue genoptræning trainingandrehab.dk

Find din skade i listen her:

Ledbånds skade i albuen (Distorsion cubiti)


Tennis albue (Lateral epicondylitis)

  • Punkt ømhed over det yderste knoglefremspring på albuen, (laterale humerus epicondyl).
  • Smerten kan stråle ned i underarmen under og efter aktivitet.
  • Smerter ved griben omkring objekter (fx en kaffekop, værktøj ect.).
  • Smerter ved bagud bøjning af håndleddet.

Golf albue (Medial epicondylitis)

  • Smerter på indersiden af albuen.
  • Smerter svarende til knoglefremspringet på indersiden af albuen (mediale humerus epicondyl).
  • Smerter forrest i underarmen.
  • Svækkelse af fleksor musklerne (som bøjer håndleddet).
  • Evt. svækkelse af pronation. (indad rotation af hånd/underarm)
  • Ømhed ved fleksion/bøjning af håndleddet.
  • Gribe ømhed, evt. omkring en kaffekop eller håndtag.

Musse skade (Myositis brachii)

  • Ømhed i nakke, skuldre, arm og håndled.
  • Træthed i nakke, skuldre og arm.
  • Smerter i nakke, skuldre, arm, albue, håndled og hovedpine.
  • Øget smerte ved vedvarende belastning.
  • Lindring ved hvile.

You need to login or register to bookmark/favorite this content.