Ude foran mit vindue i mit soveværelse står der det smukkeste gamle birketræ. Det må være et gammelt træ, for det er virkelig stort. Jeg synes det er hyggeligt, når man om sommeren kan have sit vindue stående åben, og så høre vinden suse i træet. Der er dog flere i opgangen som har snakket om, at træet skal fælles, fordi der er flere som lider af birkeallergi. Men det synes jeg nu virkelig ville være en skam. For der er bare et eller andet hyggeligt over at kunne kigge ud på det store træ. Og så kan man også følge årstiderne, fordi træet jo hele tiden ændre sig med farver og blade.