Behovet for at have et dyr i hjemmet er så udbredt, at det er fristende at se det som en universel del af menneskelig natur ? men ikke alle samfund har en tradition for at holde kæledyr.Selv i Vesten er der rigeligt med mennesker, som på ingen måder har et tilhørsforhold til dyr, ligemeget om det er kæledyr eller ej.
Vanen med at have kæledyr er tit noget, der går igen hos familier. Det blev engang tilskrevet tanken om, at børnene imiterede deres forældres livsstil, når de flyttede hjemmefra, men nyere forskning peger på, at der også kan være en genetisk årsag.
Nogle mennesker ? uafhængigt af deres opvækst ? ser ud til at være disponeret for at opsøge selskab med dyr. Så generne, der promoverer kæledyrspasning, er måske unikke for mennesker, men de er ikke universelle, hvilket kunne betyde, at nogle af fortidens samfund og individer ? men ikke alle ? trivedes ved at have et instinktivt forhold til dyr.
